Schwarz Byg

Senest opdateret 8. april 2026

Vilkår og
forbehold.

AB18 og Dansk Byggeris standard

Her finder du de gældende betingelser for tilbud, betaling, arbejdsforhold og udførelse af opgaver hos Schwarz Byg.

01

Tilbud, pris og betaling

01

Tilbuddets gyldighed

Tilbud eller overslag er gældende i 10 arbejdsdage, medmindre andet er aftalt.

02

Sikkerhed for betaling

Schwarz Byg er berettiget til på ethvert tidspunkt – før eller efter aftalens indgåelse – at kræve bankgaranti eller anden betryggende sikkerhed for betaling.

03

A conto-betaling

A conto-betaling faktureres efter arbejdets stade, minimum én gang pr. måned, med betalingsfrist netto 8 dage.

04

Forudbetaling

Schwarz Byg kan til enhver tid kræve et beløb forudbetalt, inden arbejdet påbegyndes.

05

Moms

Priser er angivet ekskl. moms, medmindre andet tydeligt fremgår.

06

Tilbud og overslag

Et tilbud fra Schwarz Byg er bindende for pris og beskrevet ydelse, mens et overslag er en anslået cirkapris for arbejdets udførelse.

07

Prisstigninger

Der tages forbehold for væsentlige prisstigninger på byggematerialer. Schwarz Byg kan kræve regulering af prisen i tilfælde heraf.

Alle materialer i tilbud eller overslag er baseret på dagspriser gældende på afsendelsestidspunktet.

02

Arbejdspladsen og praktiske forhold

01

Byggepladsforanstaltninger

Ved arbejde, der varer længere end 3 hele arbejdsdage, skal bygherre stille de nødvendige velfærds- og byggepladsforanstaltninger til rådighed i henhold til arbejdsmiljøloven, eksempelvis adgangsveje, toilet og spiserum.

02

Strøm og vand

Bygherre betaler for strøm og vand til arbejdets udførelse, og dette skal være let tilgængeligt ved arbejdsstedet.

03

Klargøring af arbejdsområdet

Det forudsættes, at arbejdsområderne er ryddet, og at alt inventar, affald og øvrige genstande er fjernet fra arbejdsområdet.

04

Temperatur og tæthed

Bygningen skal være tæt og opvarmet til minimum 18 grader Celsius.

05

Parkering

Der skal være parkeringsmulighed tæt på arbejdsstedet. Bygherre faktureres efter gældende takster for betalingsparkering.

06

Andre faggrupper

Efterreparationer eller ydelser fra andre faggrupper er ikke indeholdt, medmindre det er tydeligt beskrevet.

03

Tidsplan, ansvar og forbehold

01

Skjulte forhold

Schwarz Byg tager forbehold for skader, råd eller andre uforudsete forhold i skjulte bygningsdele, som ikke kunne konstateres før arbejdets igangsætning.

02

Tidsforskydninger

Arbejdet udføres inden for de aftalte tidsrammer, men bygherre må acceptere tidsforskydninger i tilfælde af:

  • Ændringer i den aftalte ydelse
  • Forhold hos bygherre
  • Forsinkelser fra andre leverandører eller virksomheder
  • Force majeure
  • Dårligt vejr i væsentligt større omfang end sædvanligt for årstiden
03

Offentlige påbud

Der tages ligeledes forbehold for offentlige påbud eller forbud, som ikke skyldes Schwarz Bygs forhold.

04

Fortrolighedserklæring

Denne e-mail samt eventuelle vedhæftede filer er kun beregnet til den person eller juridiske enhed, den er adresseret til, og kan indeholde fortrolig information. Enhver uautoriseret brug eller distribution er forbudt.

Har du ved en fejl modtaget en e-mail fra Schwarz Byg, bedes du venligst informere afsenderen straks.